Nu starter et nyt hold Babysalmesang! 👶🎶

Babysalmesang er et tilbud for nybagte forældre og babyer i alderen 2-8 måneder. Babysalmesang ligger fredag formiddag i Mårslet Kirke.

Med sange, salmer, fagter og simple rekvisitter sættes sanserne i spil. Forældre og børn får et fælles musikalsk repertoire, som man kan bruge derhjemme. Babysalmesang er en sjov, rolig og musikalsk stund, hvor nærværet og glæden er i centrum. Og bare rolig, man behøver ikke være god til at synge! Der er efterfølgende kaffe/the, småkager og hyggeligt samvær for dem, der har lyst.

Forløbet spænder over 8 fredage med opstart d. 13. september (vi springer over uge 42). Vi synger og leger i kirken mellem kl. 11 og 11:45, hvorefter alle inviteres til kaffe/ the bord og lidt extra hygge, hvis man har lyst til det.😊

Tilmelding foregår per e-mail til Anne Kraglund: annekei@me.com. Hertil kan også rettes eventuelle spørgsmål.
Et forløb koster 200 kr.

Jeg glæder mig meget til at skabe et dejligt rum for jer med musik, sansning og skønt samvær henover efteråret!

Med venlig hilsen Anne Kraglund 😊

Nøgleord: .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.