Se påsken – trends og tendenser i boligen

Torsdag d. 28 marts kl. 19 – 20.30 i Mårslet Sognehus.

Påsken – hvor trendy kan den blive?

Er du én af dem, der elsker at give boligen et touch af julestemning, uden det kammer over, men alligevel skaber et rum for andet end den almindelige hverdag? Så går månederne, en ny højtid samler familier til middag, men når du at opdage det og glæde dig til det? Der er nok at se til med små børn og job, men hvorfor ikke tage en gammel tradition op og gøre den ny, gøre den til jeres? Byd foråret og påsken velkommen ved at putte enkle nye og trendy elementer ind, der forvandler jeres base til et sted, hvor sindet mærker, at der er forskel på hverdag og fest. Det er forår, det er påsketid.

Ja, det er svært at finde. Det påskepynt, der ikke tilhører din bedstemors generation eller er lavet af børnene i institutionen, som du selvfølgelig også er glad for, bare af helt andre årsager.

Det gør vi da noget ved! Derfor har jeg allieret mig med Sanne Møller Povlsen, trendspotter, der har sin egen designbutik, 1stFloor, og som gennem mere end 12 år har holdt foredrag om, hvorfor vi bor, som vi gør, og hvorfor vi bosætter os forskellige steder. Sanne har fingeren på pulsen og kender til lysten til at forandre og gøre noget nyt i vores hjem. Denne aften vil hun dele sine iagttagelser med os, afsløre sine bedste hacks og til sidst lade os selv frembringe noget, vi med stolthed vil vise frem for påskens gæster.

Sanne Møller Povlsen

Arrangementet er gratis, der kan betales for et glas vin og en smule sødt, og så er der betaling for materialer og derudover mulighed for at købe eller bestille påske- og forårspynt fra 1stFloor.

Vi håber at se en masse kreative folk til en hyggelig og inspirerende aften.

Venlig hilsen

 Sognepræst, Signe Høg

Nøgleord: , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.