LitteraturCafé


Begivenhedsdetaljer


”Juleoratoriet”

– en fortælling om at lade musikken lyde, hvor man mindst venter det. 

Konstitueret sognepræst ved Mårslet Kirke, Gunnar Kasper Hansen, fortæller om Göran Tunströms roman, ”Juleoratoriet”, der handler om J.S. Bachs juleoratorium. Ja, ikke blot handler om, men bæres af det.

Fortællingen foregår i Sunne i Värmland, Göran Tunströms barndomsby, hvor et kor af amatører har sat sig for, at de vil opføre Bachs juleoratorium.

Forfatteren befolker sin fortælling med hovedpersoner og bipersoner. Hver med en skæbne, som er værd at fortælle. En af dem er Selma Lagerlöf, en anden kanonkongen Alfonzo.

De er – som Bachs juleoratorium – et kor af stemmer.

Romanens tema er den sorg og ulykke, som kan ramme enhver; men den er fortalt med humor – og med håbet som den grundtone, der først og sidst folder sig ud i et jubelkor.

Gunnar Kasper Hansen er cand. pæd., har tidligere været præst i Aagard og præst ved Den Danske Kirke i Bruxelles og tidligere forstander på Løgumkloster Refugium.

Der er gratis adgang til arrangementet, der også byder på kaffe/te og hjemmebag.

 

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.