KulturCafé 8320


Begivenhedsdetaljer


 blackbirdsMusikCafé i Mårslet Sognehus: ”The Blackbirds”

 Søndag den 13. november kl. 15.00

 

Efter en mere end særdeles vellykket og velbesøgt koncert med Beatlesfortolkninger i Mårslet Kirke i februar, vender duoen ”The Blackbirds” tilbage med programmet ”Alverdens viser”. Duoen består af sangerinden, Karoline Budtz, og guitaristen, Søren Bødker Madsen.

Denne gang byder duoen på sange og viser fra bl.a. Danmark, Sverige (Vreeswijk, Lisa Ekdahl), Tyskland (Brecht/Weill), Frankrig (Edith Piaf), USA (Joni Mitchell), Brasilien (bossa nova og samba), en børnesang fra Indien, en sang på jiddisch mm.

Karoline Budtz er uddannet rytmisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun favner bredt stilistisk og optræder i mange forskellige sammenhænge – lige fra jazz-klubber til kirker og private arrangementer.

Søren Bødker Madsen er klassisk uddannet guitarist – både fra Det Jyske Musikkonservatorium og fra Basel og Wien. Han har vundet internationale guitarkonkurrencer og har stor koncertvirksomhed i ind- og udland.

Vi ser frem til Karolines vidunderlige og klare vokal samt Sørens sublime og virtuose guitarspil.

Entré kr. 50,- inklusiv kaffe/te og ”blødt brød” :-)

 

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.