Mårslet Kirkes Korskole

Mårslet Kirkes Korskole

Korskolen er for børn i 3., 4. og 5. klasse. Korsæsonen går fra 30. august til pinse og for at være med, skal man – udover selvfølgelig at være glad for at synge – kunne læse, have et roligt gemyt og god koncentrationsevne.

Udover at lære nye sange ”leger” vi også med holdning, sangteknik, vejrtrækning og musikteori. Music Mind Games, som er musikteori forvandlet til spil og leg, indgår ligeledes i undervisningen.

Undervisningen er et frivilligt og gratis tilbud; men vælger man at melde sig til, forventes der stabilt fremmøde. Korskolen medvirker ca. 10 gange årligt ved familiegudstjenester og andre børnevenlige aktiviteter – dvs. Lucia-optog samt krybbespil i december, påskespil lige før påske samt pinsespil til pinse. 1 – 2 gange årligt deltager korskolen i korstævner sammen med andre kirkekor arrangeret af foreningen ”Folkekirkens Ungdomskor”.

Der øves på onsdage kl. 15.30-16.30 i Sognehuset.

Nye sangere optages efter sommerferien, efterårsferien, juleferien og påskeferien efter forudgående henvendelse til korleder Pia Labohn på mailadressen korpia@os.dk eller tlf. 86 55 64 08.

Lukket for kommentarer.