Mårslet Kirke er normalt åben i dagtimerne mandag til fredag kl. 9 - 17 hvor alle er velkomne til at slappe af fra dagens stress og nyde roen i det smukke kirkerum. Er der herudover behov for at besøge kirken på andre tidspunkter, så kontakt sognepræst Hanne Davidsen i præstegården, Obstrupvej 4, 8320 Mårslet. *** Indtil den 28. februar 2010 ringes der med kirkeklokken kl. 8:00 og kl.16:00. I marts måned kl. 8:00 og kl. 17:00 og fra den 1. april til 30. september 2010 kl. 7:00 og kl. 18:00.
er åben igen mandag 13. september og derefter igen den 2. mandag hver måned i Sognehuset fra kl. 9:30 til 11 med frisklavet kaffe, the og rundstykker.
Caféen byder også på en hyggelig snak i et uforpligtende samvær med andre fra Mårslet, - og så er det tilmed helt gratis!
Til gudstjenesterne i Mårslet Kirke og ved andre arrangementer i Kirkens regi kan ældre og dårligt gående bestille gratis transport med kirkebil.
Henvendelse skal ske til kirketjener fru Lis Nissen senest fredag kl. 8:30 på tlf.nr. 86298190.
Der er normalt gudstjeneste på lokalcenter "Kildevang" den første onsdag i måneden med sognepræst Hanne Davidsen som prædikant. Gudstjenesten begynder kl. 14:30 og med kaffe og hyggesnak om løst og fast fra kl. 14:00.
Menighedsrådsmøderne afholdes én gang om måneden i Sognehuset. Datoerne for 2010 kan, ligesom menighedsrådets medlemmer, ses ved at gå ind på MR i øverste menubjælke på denne side. Menighedsrådets møder er offentlige, og enhver er velkommen til at være tilstede.