Mårslet Indre Mission
September 2010
Torsdag den 16. september kl. 19:30 får vi besøg af Pia Vestergaard, Randers.
Emnet er ”Kristen kærlighed”, ud fra Johannes-evangeliet kap. 13, vers 34-35:
”Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden.
Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan I vide, at I er
mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.”
Pia Vestergaard skriver om sig selv:
Jeg er pensionist efter 37 år som lærer og har 5 voksne børn og 12 børnebørn. For 6 år siden, da jeg blev enke, fik jeg ekstra brug for menigheden som netværk.
Det blev aktuelt for mig at spørge: “Hvordan efterlever vi Jesu bud om at elske? Hvordan får jeg kærlighed til min næste?”
Sognehuset, Obstrupvej 4 A, torsdag den 16. september kl. 19.30.
—————————————————————————————————————————
Oktober 2010
Onsdag den 13. oktober kl. 19.30 får vi besøg af missionær Brian Madsen, Vejle.
Temaet for denne aften er: ”Forvaltning, der forandrer”.
- Hvordan forvalter vi de gaver, som Gud hver dag sender ned over os?
- Hvordan udfordres vi særligt i dag, i forhold til at være forvaltere af tid,
penge, evner og ansvar?
- Er forvalteransvaret en byrde for os, eller er det med til at opmuntre os?
Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive vendt denne aften.
Brian Madsen (47) er gift med fru Ellen og sammen har de 4 børn.
Alle er hjertelig velkomne. (Foto: IM)