Information om kirkerenovering

Mårslet Kirke blev oprindeligt bygget i år 1181 og er dermed den ældste bygning i Mårslet. Udefra ligner kirken sig selv, men indvendigt sker der ting og sager. Renoveringen er i fuld gang. Væggene er blevet vasket og håndværkerne er i gang med at kalke. Der er støbt nyt gulv i kirken og der er lagt varmerør i gulvet, som skal føres til små radiatorer under de nye kirkebænke. På loftet hives der kabler, der skal afstive væggene og gøre den 837 år gamle kirke mere robust, så kirken fortsat kan stå flot og rank – forhåbentligt i mindst 837 år mere.

         

Gudstjenester under kirkerenovering

Pga. kirkerenovering afholdes kirkens gudstjenester i Mårslet Sognehus eller i Tiset Kirke. Det fremgår af kirketiderne og på kirkens hjemmeside, hvor de enkelte gudstjenester finder sted.

Dåb under kirkerenovering

Flere af vore søndagsgudstjenester afholdes i Tiset Kirke, og her er det muligt at modtage dåb. Desuden planlægges enkelte lørdagsdåb i nabokirkerne. Henvend jer til sognepræst, Signe Høg, hvis I ønsker at høre om mulighederne for dåb udenfor sognet. I er også velkomne til at modtage dåb i sognehuset, når vi holder gudstjenester der.

Sognepræst, Signe Høg

Transport under kirkerenovering

Ved gudstjenester i Tiset Kirke og Moesgård Stavkirke tilbydes Kirkebil med afgang fra Kirkens P-plads 20 minutter før gudstjenesten. Det er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

 Mårslet Menighedsråd

 

 

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.