Børnekoret i Mårslet optager nye korsangere

Mårslet Kirkes Korskole starter sæsonen onsdag den 5. september kl. 15.30-16.30 i sognehuset.

Korskolen er for børn i 3.,4. og 5. klasse. Korsæsonen går fra 5. september til pinse (d. juni 19 ) og for at være med, skal man – udover selvfølgelig at være glad for at synge – kunne læse, have et roligt gemyt og god koncentrationsevne.

Udover at lære nye sange ”leger” vi også med holdning, sangteknik, vejrtrækning og musikteori. Music Mind Games, som er musikteori forvandlet til spil og leg, indgår ligeledes i undervisningen.

Undervisningen er et frivilligt og gratis tilbud; men vælger man at melde sig til, forventes der stabilt fremmøde.

Korskolen medvirker ved familiegudstjenester, høst, fastelavn og andre børnevenlige aktiviteter – dvs. Lucia-optog samt krybbespil i december, påskespil lige før påske samt pinsespil til pinse. 1 – 2 gange årligt deltager korskolen i korstævner sammen med andre kirkekor arrangeret af foreningen ”Folkekirkens Ungdomskor”. Der øves på onsdage kl. 15.30-16.30 i Sognehuset.

Nye sangere optages efter sommerferien, efterårsferien, juleferien og påskeferien efter forudgående henvendelse til korleder Pia Labohn på mailadressen: korpia@os.dk eller tlf.: 86 55 64 08.

 

 

 

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.